Behandling og Karriere
Mine forældre har altid forsøgt at behandle mig som et "normalt" barn. Jeg gik i almindelig børnehave, men kom siden på en specialskole. Jeg har siden min barndom været omkring mange forskellige alternative former for behandlinger. Herudover har jeg også mødt det etablerede behandlingssystem gennem flere lange, risiko- og smertefyldte operationer.
Jeg har taget en IT-uddannelse under almindelige vilkår.
Så noget ynk har der ikke været, og det skal der heller ikke!
Jeg startede mit eget firma i 1993, og havde på et tidspunkt seks ansatte. Vi udviklede software til blandt andre Undervisningsministeriet. I dag er jeg mig selv i firmaet, der med hjælp af freelancere udbyder en bred vifte af softwareudvikling.
