|
Asgård blev styret af Odin, den ældste og mest vise af aserne. Odin fik alle informationer gennem sine to ravne Hugin og Munin.
Havde Odin levet i dag, kunne han sende sine to ravne på en tiltrængt pension og ofre et par mønter på en Internetforbindelse i stedet.
I Asgaard Online har vi vor egen Odin, nemlig Jørgen Knudsen, som også er ejer af firmaet. Modsat Odin, der ofrede sit ene øje for at blive vis, ofrede Jørgen hele sin førlighed under fødslen. Derfor er Jørgen spastiker og mobil ved hjælp af en EL-kørestol.
Odins hustru, Frigg, kunne se ind i fremtiden, men delte ikke sin viden med andre. Se ind i fremtiden kan vi ikke, men vi deler meget gerne den viden vi har med vore kunder. |